Habitus Åkandehuset

Antal pladser

17

Godkendt jf. SEL §§ 85, 105, 107 og 108.

Normering

Normeringen er varierende

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

l

visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

HABITUS ÅKANDEHUSET

Habitus Åkandehuset er et botilbud, der består af 6 matrikler i naturskønne omgivelser – hhv. Åkandehuset, Violhuset, Bellishuset, Solsikkehuset, Hyacinthuset og Rosenhuset. Her er der rig mulighed for pædagogiske og rekreative aktiviteter i mange afskygninger. Åkandehuset ligger med udsigt til Højbysø og skov.

De nærmeste naboer er Højby Kirke og Hotel Højbysø. Habitus Åkandehuset ligger i gåafstand til indkøbsmuligheder som bl.a. Coop 365 og Brugsen.

Habitus Åkandehuset ligger i Odsherred Kommune, og der er ca. 6 kilometer til Nykøbing Sjælland.

I I Åkandehuset tilbyder vi et trygt og overskueligt miljø for beboerne. Lejlighederne er alle placeret med adgang til fællesarealer, og personalet har faciliteter i nærheden. Alle lejlighederne er indrettet med eget bad og køkken. I solisthusene er der tilknyttet en have, mens der i hovedhuset er tilknyttet en lille terrasse til lejlighederne.

Alle borgere i Habitus Åkandehuset har mulighed for at leve et liv i balance mellem at være en del af fællesskabet – og samtidig kunne trække sig i egen bolig. Dette er med til at skabe mest livskvalitet for den enkelte.

Det er vigtigt for os, at vi altid tilpasser både vores omgivelser og vores pædagogiske initiativer for at imødekomme borgernes behov og ønsker. Derfor bliver alle boliger indrettet efter den enkelte borgers kompetencer og prioriteter.

Find vores tilsynsrapport for Habitus Åkandehuset her:
Tilsynsrapport

 

VORES MÅLGRUPPE

Målgruppen i Habitus Åkandehuset er borgere med sociale og psykiske problemstillinger i aldersgruppen fra cirka 25 år og op. 

Vi har erfaring med:

  • Psykiatriske problemstillinger
  • Sociale problemstillinger
  • Retslige foranstaltninger
  • Udadreagerende adfærd
  • Forstyrrelser i personligheden
  • Misbrugsproblematikker
  • Problemer med tilpasning i sociale relationer og i samvær med andre

 Vi stræber altid efter et tæt samarbejde med vores borgere. Derfor lytter vi til deres ønsker og behov og i mindre grad til deres diagnose. Vi ønsker, at borgerne skal kunne blive boende, selvom deres tilstand og behov ændres, hvis de ønsker det, og det stadig er relevant.

Vi vil i ethvert tilfælde vurdere, hvorvidt borgeren passer til vores botilbud. Mener vi derfor, at en borger vil være bedre placeret et andet sted, vil vi helt naturligt sige fra. Borgere med massive fysiske handicap og svær mental retardering, hører ikke til vores målgruppe. Borgere med mindre fysiske handicap og udviklingshæmning, kan vi dog rumme, hvis deres primære problem er socialt eller psykisk.

 

 

PÆDAGOGISKE TILGANGE OG INDIVIDUELLE BEHOV

I Habitus Åkandehuset arbejder vi ud fra den pædagogiske tilgang om Åben Dialog, da vi mener, at tilgangen til den enkelte borger er essentiel i forhold til at opbygge tillid, relationer og styrke et godt samarbejde. Åben Dialog er ikke en metode, men en måde at tænke om andre mennesker på. Ligeværdighed, ydmyghed, forståelse og respekt er særlige nøgleord inden for Åben Dialog. Vi er af den overbevisning, at den enkelte borger har en mening om samt ønsker for deres eget liv, og derfor gerne vil være medbestemmende. Dette giver Åben Dialog mulighed for. Det er vores håb, at borgerne derved får et mere værdigt liv med færre indlæggelser og bedre kontrakt til deres netværk.

Når vi praktiserer Åben Dialog, betyder det, at vi har fokus på dialog og lydhørhed. Tilgangen lægger op til, at vi inddrager alle, der er relevante i opgaveløsningen, både i det private og professionelle netværk. Det giver mulighed for, at alle får indflydelse, bliver hørt og oplever at blive anerkendt.

Vi har netop valgt at arbejde ud fra den overordnende tænkning Åben Dialog, da det også giver os mulighed for at anvende en bred vifte af andre metoder og tilgange, som virker for den enkelte borger, og som borgeren har tiltro til. Dette oplever vi er med til at give de bedste muligheder for vores målgruppe. Socialstyrelsen anbefaler ligeledes i deres nationale retningslinjer Åben Dialog som en brugbar faglig tilgang.

I alle HabitusHusene er der stort fokus på den enkeltes behov. Alle mennesker er unikke og har derfor også forskellige behov, præferencer og interesser, der skal værnes om. Derfor gør vi altid brug af forskellige pædagogiske tilgange, så vi sikrer, at alle dage på Åkandehuset er individuelt tilpasset til den enkelte beboer. Dette gøres med henblik på at sørge for, at hver dag bliver en god dag, hvor positive oplevelser præger beboernes hverdag.

Der udarbejdes udviklingsplaner med fokus på opsætning af årlige mål, delmål samt pædagogiske metoder til arbejdet hermed. Disse udviklingsplaner tager afsæt i borgers egne ønsker, samt kommunens bestilling. HabitusHuset inviterer kommunen til udviklingsplanmøde én gang årligt og fremsender dagsorden forinden. Hvis kommunen vurderer, at der skal afholdes hyppigere opfølgningsmøder, imødekommes dette af HabitusHuset.

PERSONALET PÅ HABITUS ÅKANDEHUSET

Personalenormeringen på Åkandehuset bliver tilpasset den enkelte borger, da alle beboerne har unikke behov. Det kan f.eks. være 1 pædagogisk personale til 3 beboere (1:3) både i dag- og aftentimerne. I solisthusene er nomeringen som udgangspunkt 1:1, men der er også mulighed for andre former for normeringer. I nattetimerne er der altid vågent personale til stede. 

For at sikre at alle beboere i Habitus bliver mødt med de samme høje pædagogiske færdigheder, gennemgår al personale den samme oplæring, når de bliver ansat i Habitus. Sådan sikrer vi, at alle nye medarbejdere har den nødvendige faglige ballast.

Du kan lære mere om, hvordan vi ansætter og onboarder nyt pædagogisk personale i videoen her.